Gå til indhold
Tilmeld dig mailingliste

Formålet med strategien for det digitale indre marked er at sikre, at Europas økonomi, erhvervsliv og samfund udnytter den nye digitale tidsalder fuldt ud. Sammen med e-løsninger og data samt grænseoverskridende digitale tjenester er den en integreret del af EU's projekt for et digitalt Europa.

EU er allerede begyndt at skabe et frit og sikkert digitalt indre marked, hvor borgerne kan handle online på tværs af grænserne, og virksomhederne kan sælge online i hele EU.

Strategien for det digitale indre marked, som Kommissionen foreslog i 2015, har skabt grundlaget for et fælles og bæredygtigt europæisk digitalt samfund. I 2016 og 2017 fulgte en række skelsættende resultater:

  • afskaffelse af roamingtakster
  • modernisering af databeskyttelse
  • grænseoverskridende portabilitet af onlineindhold
  • aftalen om at tilbyde gratis internet på offentlige steder

Strategien er fremadrettet og har til formål yderligere at udvide EU's digitale økonomi og nedbryde de lovgivningsmæssige barrierer mellem EU-landene.

EU i den nye digitale tidsalder

  • teknologien kan allerede automatisere 45 % af de opgaver, folk udfører på arbejdet hver dag
  • 65 % af de børn, der begynder i skole i dag, vil i fremtiden komme til at få helt nye typer job

  • kun 7 % af de små og mellemstore virksomheder har et onlinesalg i et andet EU-land

  • ved at fjerne datalokaliseringsbarriererne vil EU's BNP få et årligt boost på 8 mia. €

Hvorfor har vi brug for det?

Teknologiske forandringer påvirker alle områder af det moderne liv, lige fra uddannelse og beskæftigelse til velfærdssystemet. Forandringerne er allerede undervejs, og det går hurtigt. For nogle jobkategorier kræver op til 90 % af stillingerne f.eks. digitale færdigheder.

Europa er nødt til at hilse disse forandringer velkommen for at beskytte sine borgere og gøre det muligt for dem at gribe de nye muligheder. F.eks. anslås det, at digitalisering af produktionsvirksomhed kan bidrage med 1,25 billioner € til EU i 2025.

EU ønsker at forme den digitale fremtid med afsæt i emner som tillid, sikkerhed og digital forvaltning. Der er rig mulighed for fremskridt. På nuværende tidspunkt er det f.eks. kun 15 % af borgerne, der handler online i et andet land.

Et fuldt fungerende digitalt indre marked kan øge EU's økonomi med hele 415 mia. € hvert år. Det kan også gøre det muligt for EU at blive førende i verden på det digitale område. For at frigøre dette potentiale gennemfører EU omfattende reformer – lige fra en ny ramme for ophavsret til en forordning om geoblokering.

2017

30. november

Den fælles digitale portal bliver ét enkelt kontaktpunkt for EU's borgere og virksomheder

Fælles digital portal: Rådet er enigt om at gøre adgangen til oplysninger og tjenesteydelser lettere

Rådet vedtog sin holdning om oprettelse af en fælles digital portal, som skal give borgere og virksomheder onlineadgang til oplysninger, procedurer og bistand.

Denne holdning – en generel indstilling – gør det muligt at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Den fælles digitale portal vil integrere flere net og tjenester, der er oprettet på nationalt plan og EU-plan for at bistå borgerne og virksomhederne ved deres grænseoverskridende aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om Det Europæiske Net af Forbrugercentre, Dit Europa – Råd & Vink, SOLVIT, helpdesken vedrørende intellektuellle ejendomsrettigheder, Europe Direct og Enterprise Europe-netværket.

"Vi er nødt til at gøre det lettere for borgerne og virksomhederne at finde de oplysninger, de har brug for, uanset hvor i EU de bor, arbejder eller driver virksomhed. At oprette ét enkelt kontaktpunkt er en praktisk måde at gøre det på. Det er et nyt skridt hen imod den grænseoverskridende digitalisering af offentlige tjenester og endnu et skridt i retning af at gøre det digitale Europa til virkelighed."

Kadri Simson, Estlands økonomi- og infrastrukturminister

Forbrugerbeskyttelse i den digitale tidsalder: Rådet styrker samarbejdet på EU-plan

Rådet har vedtaget en forordning, som skal styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder i EU med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.

Effektiv forbrugerbeskyttelse skal imødegå udfordringerne i forbindelse med den digitale økonomi og udviklingen inden for grænseoverskridende detailhandel i EU.

Derfor har den nye forordning til formål at modernisere samarbejdsmekanismerne for yderligere at reducere den skade, som grænseoverskridende overtrædelser af EU's forbrugerlovgivning påfører forbrugerne.

De nye regler skal bidrage til at øge borgernes og virksomhedernes tillid til e-handel. Denne revision af den eksisterende ramme for forbrugerbeskyttelsessamarbejde vil også give de nationale myndigheder større beføjelser som et led i udviklingen af det digitale indre marked.

29. november

Den nye forordning om geoblokering har til formål at fjerne hindringer for e-handel

Geoblokering: EU-ambassadørerne bekræfter enighed om at åbne e-handel

Det estiske rådsformandskab og Europa-Parlamentet nåede til enighed om at forbyde uberettiget geoblokering.

Udkastet til forordning om geoblokering, som skal vedtages af de to institutioner, har til formål at fjerne forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl og hjemsted.

Geoblokering er en forskelsbehandling, som forhindrer e-kunder i at få adgang til og købe produkter eller tjenesteydelser fra et websted, der er baseret i en anden medlemsstat.

20. november

Rådet (almindelige anliggender) opfordrede til at styrke den europæiske cybersikkerhed og øge cyberrobustheden i hele EU. Disse mål er i overensstemmelse med de prioriteter, Det Europæiske Råd fastlagde i oktober 2017.

Ministrene understregede behovet for, at alle EU-landene stiller de nødvendige ressourcer og investeringer til rådighed for at tage hånd om cybersikkerheden. De udtrykte også tilfredshed med en række konkrete planer såsom:

  • oprettelse af et netværk af kompetencecentre for cybersikkerhed i hele EU
  • oprettelse af en europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering
  • at tilvejebringe de nødvendige retshåndhævelsesværktøjer til bekæmpelse af cyberkriminalitet
  • at udvikle en koordineret EU-reaktion på omfattende cyberhændelser

Rådet understregede også den vigtige forbindelse mellem at skabe tillid til det digitale Europa og opnå cyberrobusthed i hele EU.

25. oktober

Infografik – Making e-signatures everyday practice

Pen and paper signatures are ready to fully go digital across the European Union Se fuldstændig infografik

E-signaturceremoni: den første elektroniske signatur af EU-lovgivning

Den første EU-retsakt blev undertegnet elektronisk 25. oktober i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Parlamentets formand, Antonio Tajani, og Matti Maasikas fra det estiske formandskab for Rådet satte elektronisk signatur på den reviderede forordning om gasforsyningssikkerhed og banede dermed vej for dens ikrafttræden.

Denne ceremoni viser, at EU's institutioner samarbejder for at gøre digitaliseringen til virkelighed. Dette er udtryk for EU's tilsagn om at ville gennemføre "eIDAS", en EU-forordning, der skaber forudsigelige lovgivningsmæssige rammer for en sikker og gnidningsfri elektronisk kontakt mellem virksomheder, borgere og offentlige myndigheder.

"Jeg er sikker på, at vi inden længe vil undertegne alle vores retsakter på denne måde – fordi det simpelt hen giver mening. Elektroniske signaturer sparer papir, tid og penge."

Matti Maasikas, det estiske formandskab for Rådet

24. oktober

Det digitale indre marked: Resterende prioriteter for 2017

Rådet (telekommunikation) gav tilsagn om at fremskynde arbejdet med EU's digitale indre marked for at sikre færdiggørelsen af strategien inden udgangen af 2018.

Som led i denne proces satte ministrene sig som mål at nå til enighed om tre vigtige initiativer inden udgangen af 2017: geoblokering, audiovisuelle medier og pakkelevering.

19. oktober

Rådet fastlagde prioriteter for et vellykket digitalt Europa

Det Europæiske Råd understregede, at det er "rede til at gøre, hvad der skal til, for at Europa kan blive digitalt" med udgangspunkt i konklusionerne fra det digitale topmøde 29. september i Tallinn.

Lederne drøftede, hvordan EU kan udnytte mulighederne og tackle udfordringerne i forbindelse med digitalisering. De blev enige om en række prioriteter, såsom:

  • at bringe offentlige forvaltninger og offentlige sektorer fuldt ud ind i den digitale tidsalder
  • at færdiggøre strategien for det digitale indre marked senest ved udgangen af 2018
  • at opbygge et førsteklasses infrastruktur- og kommunikationsnetværk
  • at vedtage en fælles tilgang til cybersikkerhed
  • at øge indsatsen for at bekæmpe terrorisme og kriminalitet på internettet
  • at opnå et effektivt og retfærdigt skattesystem, der er egnet til den digitale tidsalder.

9. oktober

Rådet vedtog WiFi4EU-ordningen for gratis internet på offentlige steder

Rådet gav endeligt grønt lys for, at EU kan sponsorere gratis trådløse internetadgangspunkter på offentlige steder.

Under den nye ordning kaldet WiFi4EU vil en letgenkendelig flersproget portal give adgang til en sikker højhastighedsforbindelse i mindst 6000 lokalsamfund i hele EU – senest i 2020. Urve Palo, Estlands minister for entreprenørskab og informationsteknologi, sagde:

"WiFi4EU-ordningen vil give mange borgere lettere adgang til internet af høj kvalitet. Den vil give lokale kommuner, biblioteker og andre offentlige organer mulighed for at fremme deres digitale tjenester."

Den første indkaldelse af projektforslag forventes iværksat hen imod slutningen af året eller i begyndelsen af 2018.

Den samlede EU-finansiering til ordningen kan nå op på 120 mio. € i 2019.

29. september

Højdepunkter fra EU's digitale topmøde, 29. september 2017, Tallinn, Estland.

Digitalt topmøde i Tallinn: EU's ledere fokuserede på "den digitale revolution"

EU's ledere samledes på det digitale topmøde i Tallinn for at drøfte vejen frem mod at opfylde de prioriteter, der er fastsat i EU's strategi for et digitalt indre marked.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, beskrev topmødet som "et meget betydningsfuldt arrangement for Europas fremtid".

"Vi afholdt dette topmøde, fordi Europa skal udnytte de muligheder, der skabes af de enorme fremskridt inden for alt, lige fra robotteknologi til kunstig intelligens. Vi er nødt til aktivt at forme vores fremtid og styre de risici, som den digitale revolution udgør for vores samfund og demokratier."

Donald Tusk tilføjede, at drøftelserne i Tallinn vil blive anvendt som grundlag for konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i oktober.

22. juni

EU's ledere ønsker en "ambitiøs" digital vision

Det Europæiske Råd fremhævede den overordnede betydning af en ambitiøs digital vision for Europas samfund og økonomi. Med henblik på det digitale topmøde i Tallinn 29. september opfordrede EU's ledere til fuld gennemførelse af strategien for det digitale indre marked:

"En holistisk tilgang til det digitale er nødvendig for at klare de udfordringer og udnytte de muligheder, som den fjerde industrielle revolution skaber."

EU's ledere så også med tilfredshed på Europa-Kommissionens hensigt om at gennemgå strategien for cybersikkerhed og foreslå yderligere tiltag inden årets udgang.

21. juni

Reform af EU-omspændende samarbejde om forbrugerbeskyttelse

Det maltesiske formandskab nåede til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet om at styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder i EU om håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesregler.

"Borgernes og virksomhedernes tillid til e-handel er en væsentlig forudsætning for at gøre det digitale indre marked mere attraktivt og dynamisk. Beskyttelsen af forbrugernes rettigheder og interesser vil blive bedre."

De vigtigste emner var:

  • bekæmpelse af grænseoverskridende overtrædelser - revisionen af det eksisterende forbrugerbeskyttelsessamarbejde giver nationale myndigheder større beføjelser
  • forbrugernes tillid til e-handel - offentlige håndhævelsesmyndigheder skal øge harmoniseringen og etablere et effektivt samarbejde
  • modernisering af forbrugerbeskyttelse - Kommissionens forslag herom fra maj 2016 indeholdt en reform af grænseoverskridende pakkelevering.

14. juni

Afskaffelse af roamingtakster i EU: en succeshistorie

Fra 15. juni 2017 finder roamingtakster ikke længere anvendelse i Den Europæiske Union. Forholdet blev beskrevet som "en solstrålehistorie for EU" i en fælles erklæring udsendt af det maltesiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

"Fra nu af kan borgere, der rejser i EU, ringe, sende sms'er og koble sig på internettet til samme pris, som de betaler i hjemlandet. Fjernelsen af roamingtaksterne er en af EU's største og mest konkrete succeser.

Afskaffelsen af roamingtaksterne er grundlæggende for EU's digitale indre marked og er endnu et skridt i retning af et fælles og bæredygtigt europæisk digitalt samfund, der er tilgængeligt for alle borgere."

8. juni

Nye regler for portabilitet af digitale tjenester

Rådet vedtog nye regler for at gøre det muligt for forbrugere, der har betalt for onlineindholdstjenester i deres hjemland, at få adgang til dem, når de besøger et andet land inden for EU.

"Europæere, der rejser inden for EU, vil ikke længere være afskåret fra onlinetjenester såsom film, sportsudsendelser, musik, e-bøger eller spil, som de har betalt for i deres hjemland. Sammen med afskaffelsen af roamingtakster er dette et stort fremskridt med hensyn til at skabe et digitalt indre marked, der gavner alle."

De nye regler vil gælde fra 1. april 2018. De indfører retten til at få adgang til abonnementer fra udlandet uden ekstraomkostninger.

29. maj

WiFi4EU: gratis internet på offentlige steder

Det maltesiske formandskab fik en aftale i hus med Europa-Parlamentet om en EU-sponsoreret ordning "Wifi4EU", der skal fremme gratis internet på rådhuse, på hospitaler, i parker og på andre offentlige steder.

"WiFi4EU stiller hurtigt internet til rådighed for mange borgere, som måske ellers ikke ville have mulighed for at benytte en forbindelse af høj kvalitet."

I henhold til ordningen kan kommuner, biblioteker, hospitaler og andre offentlige organer ved brug af enkle administrative procedurer ansøge om finansiering til at installere lokale trådløse adgangspunkter. Der tilbydes mere enkle finansieringsredskaber som f.eks. vouchere til at dække op til 100 % af de støtteberettigede udgifter. Det offentlige organ er selv ansvarligt for at vedligeholde forbindelsen i mindst tre år.

Målet er at opnå enighed om ordningens budget og afslutte det tekniske arbejde tids nok til at få ordningen på plads inden udgangen af 2017.

2016

28. november

Geoblokering: Rådet vil fjerne hindringer for e-handel

Rådet (konkurrenceevne) blev enigt om et udkast til forordning om at forbyde ubegrundet geoblokering mellem EU-landene. Forslagets vigtigste formål er at forhindre forskelsbehandling for forbrugere og virksomheder, hvad angår adgang til priser, salg eller betalingsvilkår, når de køber produkter og tjenesteydelser i et andet EU-land.

Når Europa-Parlamentet har fastlagt sin holdning, indledes forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

28. juni

EU's ledere opfordrede til at "uddybe" det digitale indre marked

I Det Europæiske Råds konklusioner blev ministrene opfordret til fra juni 2017 at aflægge rapport årligt om fremskridtene med at uddybe det indre marked, herunder den digitale dagsorden.

Det blev planlagt, at EU-lederne skal forelægge næste evalueringsrapport på EU-topmødet i juni 2018.

24. maj

Databeskyttelsesreform

Den generelle forordning om databeskyttelse er trådt i kraft og finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Den nye forordning udgør et specifikt retsgrundlag for beskyttelse af personoplysninger, som i Lissabontraktaten fra 2009 anerkendes som en grundlæggende rettighed ifølge EU-retten.

Databeskyttelsesreformen er en reaktion på den hurtige teknologiske udvikling i strømmen og udvekslingen af data, idet den fastsætter rettigheder, forpligtelser og overholdelsesregler for enkeltpersoner og enheder, der beskæftiger sig med databehandling.

5. maj 2016 trådte direktivet om beskyttelse af personoplysninger med henblik på strafferetlig håndhævelse også i kraft. EU-landene har indtil 6. maj 2018 til at gennemføre direktivet i national ret.

Direktivet imødekommer et voksende behov hos myndighederne i EU-landene for at behandle og udveksle data som en del af bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Det har derfor til formål at beskytte enkeltpersoners rettigheder og samtidig garantere et højt niveau af offentlig sikkerhed.

Det er meningen, at disse regler skal ajourføre reglerne i databeskyttelsesdirektivet fra 1995 og rammeafgørelsen fra 2008 om databeskyttelse i forbindelse med retligt samarbejde og politisamarbejde.

2015

25. juni

EU's ledere: Det digitale indre marked kan støtte inklusiv vækst

EU's ledere bakkede op om strategien for det digitale indre marked og anførte, at den skal anvendes til at fremme inklusiv vækst i alle EU's regioner. De tilskyndede til at gøre en indsats for at tackle markedsfragmentering, opbygge nødvendig digital infrastruktur og fremme digitalisering af den europæiske industri.

EU's ledere opfordrede også til hurtig vedtagelse af nye regler for telekommunikation, cybersikkerhed og databeskyttelse.

11. juni

Telekommunikationsministrene støttede digitaliseret økonomi

Telekommunikationsministrene drøftede strategien for det digitale indre marked i TTE-Rådet 11.-12. juni 2015. De hilste målene i strategien velkommen og gentog betydningen af en digitaliseret økonomi for at fremme beskæftigelse og vækst og styrke EU's konkurrenceevne.

Ministrene fremhævede blandt andre følgende spørgsmål:

  • digitaliseringens rolle for at stimulere iværksætterkultur og SMV-vækst
  • behovet for at styrke cybersikkerheden og opbygge tillid til e-tjenester
  • behovet for bedre infrastruktur og forbedret bredbåndsadgang for alle borgere
  • behovet for at gøre pakkeleveringsprisfastsættelse mere gennemsigtig i EU

Ministrene understregede også, at der bør være god koordination på nationalt plan for at sikre, at strategien gennemføres effektivt.

28. maj

Prioriteter for det digitale indre marked

Ministrene for konkurrenceevne understregede betydningen af en række initiativer i forbindelse med strategien for det digitale indre marked. De fremhævede ophavsretsregler, der er egnede til formålet, ajourføring af e-handelsreglerne og styrkelse af forbrugernes tillid, bevidsthed og beskyttelse.

Ministrene insisterede også på, at der er behov for en indsats for at styrke de digitale færdigheder og databeskyttelsesreglerne.

De fastlagde en række prioriteter:

  • at skabe de rette betingelser for små og mellemstore virksomheder, især nyetablerede virksomheder
  • at fremme digitaliseringen af den europæiske industri
  • at anvende og udvide e-governance i offentlige forvaltninger
  • at øge investeringerne i digital infrastruktur og digitale net
  • at vurdere indvirkningen af finanspolitiske regler på digitale værktøjer
  • at tage hensyn til princippet om et digitalt udgangspunkt i forbindelse med al ny EU-lovgivning

18. maj

Det digitale indre marked: audiovisuelle aspekter

Kulturministrene drøftede de audiovisuelle aspekter af strategien for det digitale indre marked. De støttede grænseoverskridende portabilitet af indhold, bekæmpelse af ulovligt indhold og behovet for at finde den rette balance vedrørende ophavsret.

Ministrene blev enige om, at det gældende direktiv om audiovisuelle medietjenester bør tilpasses til den teknologiske udvikling. Denne revision bør:

  • sikre mediefrihed og fremme af kulturel mangfoldighed
  • fastholde oprindelseslandsprincippet (hver udbyder af audiovisuelle medietjenester henhører kun under et enkelt EU-lands jurisdiktion)
  • strømline den procedure, som EU-landene følger, når de er mål for uacceptabelt indhold, der kommer fra et andet EU-land