PR

14400/01 (Presse 440)

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2389. samling i Rådet

- DET INDRE MARKED, FORBRUGERPOLITIK OG TURISME -

- den 26. november 2001 i Bruxelles -

Formand:
Charles PICQUE

Økonomiminister og minister for videnskabelig forskning, med ansvar for storbypolitik

Renaat LANDUYT

Flamsk arbejdsminister og minister for turisme

for Kongeriget Belgien

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

SAMARBEJDE OM EUROPÆISK TURISMES FREMTID *

FØLGERNE FOR TURISTSEKTOREN I DEN EUROPÆISKE UNION AF BEGIVENHEDERNE I USA DEN 11. SEPTEMBER 2001 *

KOSMETISKE MIDLER - DYREFORSØG *

FARLIGE STOFFER *

- AZOFARVESTOFFER *

- STOFFER, DER ER KLASSIFICERET SOM KRÆFTFREMKALDENDE, MUTAGENE ELLER REPRODUKTIONSTOKSISKE (CMR) *

- PHTHALATER/SIKKERHEDSKRAV TIL LEGETØJ *

BESKYTTELSE AF BLØDE TRAFIKANTER *

FØDEVAREAUTORITETEN *

FORBRUGERNES GÆLDSÆTNING - Rådets konklusioner *

INDDRAGELSE AF FORBRUGERNE I DET INDRE MARKED *

GRØNBOG OM FORBRUGERBESKYTTELSE I DEN EUROPÆISKE UNION *

FORENKLING AF GÆLDENDE BESTEMMELSER *

EF-PATENTER *

FORSIKRINGSMÆGLERVIRKSOMHED *

OFFENTLIGE INDKØB - STATUS *

- INDGÅELSE AF OFFENTLIGE INDKØBSKONTRAKTER, OFFENTLIGE TJENESTEYDELSESKONTRAKTER OG OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSKONTRAKTER SAMT INDGÅELSE AF KONTRAKTER OM VAND- OG ENERGIFORSYNING SAMT TRANSPORT *

GRÆNSEOVERSKRIDENDE BETALINGER I EURO *

FORSYNINGSPLIGTYDELSER - Rådets konklusioner *

DE TRE FORMANDSKABERS (BELGIEN, SPANIEN OG DANMARK) FÆLLES ARBEJDSPROGRAM *

FORELÆGGELSE VED KOMMISSIONEN *

- RESULTATTAVLE FOR DET INDRE MARKED, STRATEGI FOR TJENESTEYDELSER OG REVISION AF STRATEGIEN FOR DET INDRE MARKED *

EVENTUELT *

- DATABESKYTTELSE - GENNEMFØRELSE AF DIREKTIV 95/46 *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

DET INDRE MARKED *

- Afgørelser om EF's tilslutning til FN/ECE's regulativer *

BESKIKKELSER *

- Det Økonomiske og Sociale Udvalg *

FORBINDELSERNE MED UKRAINE *

- Videnskabs- og Teknologicentret (USTC) *

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 67 00 - 02 285 60 83 - 02 285 63 49.
DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Charles PICQUE	Økonomiminister og minister for videnskabelig forskning, med ansvar for storbypolitik
Renaat LANDUYT	Flamsk arbejdsminister og minister for turisme
Magda AELVOET	Minister for forbrugerbeskyttelse, folkesundhed og miljø
Bernd GENTGES	Minister for undervisning og uddannelse, kultur og turisme (det tysksprogede fællesskab)
Eric TOMAS	Minister i regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles, med ansvar for beskæftigelse, økonomi, energi og boligspørgsmål
Danmark:
Jørgen ROSTED	Statssekretær
Tyskland:
Alexander MÜLLER Hansjörg GEIGER	Statssekretær, Forbundsministeriet for Forbrugerbeskyttelse, Levnedsmidler og Landbrug Statssekretær, Forbundsjustitsministeriet
Grækenland:
Christos PACHTAS	Statssekretær for økonomiske og finansielle spørgsmål
Christos THEODOROU	Statssekretær for udvikling
Spanien:
Ramón de MIGUEL Y EGEA	Statssekretær for Europaspørgsmål
Frankrig:
Pierre MOSCOVICI	Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for Europaspørgsmål
Jacques BRUNHES	Statssekretær under ministeren for infrastruktur, transport og boligspørgsmål, med ansvar for turisme
Irland:
James BRENNAN	Stedfortrædende fast repræsentant
Italien:
Rocco BUTTIGLIONE	Minister uden portefølje, med ansvar for EF-politik
Mario VALDUCCI	Statssekretær for erhvervspolitik
Luxembourg:
Henri GRETHEN	Økonomiminister og trafikminister
Nederlandene:
Dick BENSCHOP Gerrit YBEMA	Statssekretær for udenrigsspørgsmål Statssekretær for økonomiske spørgsmål

Østrig:
Mares ROSSMANN	Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde
Portugal:
Teresa MOURA Vitor NETO	Statssekretær for europaspørgsmål Statssekretær for turisme
Finland:
Kimmo SASI	Minister for udenrigshandel og europaminister
Sverige:
Leif PAGROTSKY	Minister med ansvar for handel, Udenrigsministeriet
Britta LEJON	Minister, Justitsministeriet, med ansvar for spørgsmål vedrørende demokratiet og forbrugerspørgsmål
Det Forenede Kongerige:
Patricia HEWITT	Handels- og industriminister
* * *
Kommissionen:
Frits BOLKESTEIN	Medlem
David BYRNE	Medlem
Erkki LIIKANEN	Medlem

SAMARBEJDE OM EUROPÆISK TURISMES FREMTID

Rådet påhørte kommissær Erkki LIIKANENs forelæggelse af Kommissionens meddelelse "Samarbejde om europæisk turismes fremtid".

Rådet udvekslede kort synspunkter om de store linjer og udtrykte navnlig tilfredshed med meddelelsens forslag til strategi og foranstaltninger med henblik på en sammenhængende og integreret indsats.

Rådet pålagde Coreper at foretage en teknisk gennemgang af meddelelsen og aflægge rapport herom snarest muligt.

Der erindres om, at turisme og aktiviteter i den forbindelse repræsenterer mere end 20 mio. arbejdspladser og 12% af EU's BNP. Det er én af de sektorer i den europæiske økonomi, der har den hurtigste vækstrate. Meddelelsen, der søger at styrke bevidstgørelsen om turismens betydning i EU's generelle økonomi, er sidste etape i "turisme- og beskæftigelsesprocessen", der blev sat i gang for fire år siden. Den er resultatet af intenst undersøgelsesarbejde på fem væsentlige områder: oplysning, erhvervsuddannelse, kvalitet, bæredygtighed og ny teknologi.

Meddelelsen, der blev vedtaget af Kommissionen den 13. november, har navnlig til formål at fremme turismens konkurrenceevne og en bæredygtig udvikling heraf, og den påviser nødvendigheden af en større kohærens i turismepolitikken og bedre samarbejde mellem de forskellige berørte aktører. Disse omfatter Europa-Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, erhvervslivet, organisationer og turistdestinationer. Med henblik på at give turistindustrien en politisk platform og forbedre samarbejde og koordinering foreslås det at afholde et årligt europæisk turismeforum, der skal fungere som et væsentligt kontaktpunkt mellem de forskellige berørte aktørkategorier.

FØLGERNE FOR TURISTSEKTOREN I DEN EUROPÆISKE UNION AF BEGIVENHEDERNE I USA DEN 11. SEPTEMBER 2001

Rådet påhørte kommissær Erkki LIIKANENs forelæggelse af en orienterende note om følgerne for turistsektoren i Den Europæiske Union af begivenhederne i USA den 11. september 2001 og vedtog at vende tilbage til dette emne på en af de kommende samlinger.

Ifølge Kommissionens vurdering er disse begivenheders virkninger af begrænset omfang og varighed, selv om de på kort sigt er ret væsentlige.

Noten behandler generelt:

- Følgerne for turismen fra og til tredjelande

- særlige kendetegn ved EU-markedet (forskellige former for turisme og de enkelte destinationstyper og lande)

- specifikke sektorer (luftfart, rejsebureauer, rejsearrangører, indkvartering og andre sektorer)

- turistindustriens fordringer

KOSMETISKE MIDLER - DYREFORSØG

Rådet nåede med kvalificeret flertal, idet den østrigske delegation stemte imod og den tyske, nederlandske og danske delegation afholdt sig fra at stemme, til politisk enighed om en ændring af direktiv 76/768/EØF, hvorved der indføres et endeligt forbud mod dyreforsøg for så vidt angår kosmetiske midler. Den formelle vedtagelse af den fælles holdning finder, efter endelig gennemgang af teksten, sted på en kommende samling i Rådet, således at denne kan fremsendes til Europa-Parlamentet til andenbehandling.

I den af Rådet godkendte tekst bestemmes det, at følgende er forbudt:

- markedsføring af kosmetiske midler, der i deres endelige udformning har været genstand for forsøg med dyr, samt kosmetiske midler med bestanddele, der har været genstand for forsøg med dyr under anvendelse af en metode, der ikke er alternativ, efter at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har valideret, godkendt og offentliggjort den pågældende alternative metode

- udførelse af dyreforsøg med færdige kosmetiske midler

- udførelse af dyreforsøg med bestanddele eller sammensætninger af bestanddele, når sådanne forsøg kan erstattes af én eller flere alternative metoder, der er omhandlet i bilag V til direktiv 67/548/EØF om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer eller i bilag IX til nærværende direktiv.

Ifølge den af Rådet godkendte tekst udarbejder Kommissionen under anvendelse af forskriftsudvalgsproceduren og efter høring af en videnskabelig komité senest 18 måneder efter direktivets vedtagelse bilag IX, og den medtager heri alternative metoder, der giver forbrugerne et beskyttelsesniveau svarende til det, der opnås ved de dyreforsøg, de skal erstatte.

Der erindres om, at direktiv 97/18/EF havde udsat beslutningen om at forbyde dyreforsøg endeligt til senere, idet det bestemtes, at der skulle findes en løsning på dette problem i forbindelse med sjette ændring af direktiv 76/768/EØF; i modsat fald ville det endelige forbud automatisk træde i kraft den 1. juli 2002.

FARLIGE STOFFER

- AZOFARVESTOFFER

Rådet nåede, idet den tyske delegation undlod at stemme, til politisk enighed om ændring af direktiv 76/769/EØF, hvorved brugen af azofarvestoffer og markedsføring af visse tekstil- og lædervarer forbydes. Den formelle vedtagelse af den fælles holdning finder, efter endelig gennemgang af teksten sted på en kommende samling i Rådet, således at den kan fremsendes til Europa-Parlamentet til andenbehandling.

Denne ændring skal sikre en bedre beskyttelse af folkesundheden over for den kræftrisiko, som tekstiler og lædervarer, der er farvet med visse azofarvestoffer, frembyder, og samtidig sikre, at det indre marked fungerer godt.

- STOFFER, DER ER KLASSIFICERET SOM KRÆFTFREMKALDENDE, MUTAGENE ELLER REPRODUKTIONSTOKSISKE (CMR)

Rådet nåede, i afventen af Europa-Parlamentets udtalelse, frem til en generel indstilling om ændring af direktiv 76/769/EØF, hvorved markedsføring af visse såkaldte CMR-stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, forbydes. Den fælles holdning vedtages efter behandling af Europa-Parlamentets udtalelse.

- PHTHALATER/SIKKERHEDSKRAV TIL LEGETØJ

Rådet påhørte en situationsrapport fra formandskabet om arbejdet med forslaget til begrænsning af småbørns eksponering for de risici, som legetøj og småbørnsartikler af blød PVC indeholdende phthalater frembyder.

Der erindres om, at flere medlemsstater i deres lovgivning har forbud mod phthalater i legetøj, idet de mener, at de kan udgøre en risiko for småbørns sundhed, når den pågældende artikel puttes i munden. Kommissionen udstedte i 1999 under anvendelse af direktiv 92/59/EØF midlertidigt forbud mod brugen af seks phthalater i legetøj og artikler i blød PVC beregnet til børn under tre år (beslutning 1999/815/EF). Formålet med nærværende forslag er altså at finde en permanent løsning.

BESKYTTELSE AF BLØDE TRAFIKANTER

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som har haft en debat om Kommissionens meddelelse af 11. juli 2001 med titlen "Beskyttelse af fodgængere: Forpligtelser fra den europæiske automobilindustris side",

SOM MINDER OM

- sin resolution af 26. juni 2000 om større trafiksikkerhed, hvori det navnlig opfordrede Kom-missionen til så hurtigt som muligt at forelægge forslag til retsakter med henblik på at kon-kretisere de nævnte foranstaltninger

- den lovgivningsmæssige foranstaltning, der blev anbefalet i nævnte resolution, nemlig "ved-tagelse af et direktiv om typegodkendelse af køretøjer med frontpartier, der er mindre aggres-sivt udformet ved påkørsel af de mest udsatte trafikanter, dvs. børn, fodgængere og cyklister",

SOM NOTERER SIG

- at Kommissionen agter at vedtage og fremsende en henstilling til automobilfabrikanternes or-ganisationer, hvori den opfordrer disse til at indgå en frivillig aftale om at forbedre beskyttel-sen af fodgængere og andre trafikanter mod skader opstået ved kollision med motorkøretøjer

- resultatet af de forhandlinger, som Kommissionen har ført med Foreningen af Europæiske Automobilfabrikanter (ACEA), og de fortsatte forhandlinger med foreningerne af automobil-fabrikanter i Japan og Korea (JAMA og KAMA),

VEDTAGER FØLGENDE KONKLUSIONER:

"RÅDET

1. STØTTER

- Kommissionens indsats med henblik på at opnå, at den europæiske automobilindustri indgår en frivillig aftale om at forbedre fodgængernes sikkerhed

- automobilfabrikanternes vilje til at gøre en større indsats for at øge de bløde trafikanters sikkerhed

2. KONSTATERER

- at industriens forpligtelse indebærer, at nye køretøjstyper fra og med 1. juli 2005 og nye køretøjer i løbet af perioden 2010-2012 skal bringes i overensstemmelse med anbefalingerne fra Det Fælles Forskningscenter (FFC)

- at de målsætninger, der er fastsat af European Enhanced Safety Vehicle Committee (EEVC), vil være opfyldt fra og med 2010 for nye køretøjstyper og i løbet af perioden 2012-2014 for nye køretøjer, med forbehold af en feasibility-undersøgelse der skal foretages inden den 1. juli 2004,

- at forpligtelsen ud over ovennævnte typegodkendelsesforanstaltninger indebærer,

= at alle nye køretøjer fra 2003 vil være udstyret med blokeringsfrie bremsesystemer (ABS),

= at alle nye køretøjer fra 2002 vil være udstyret med kørelys (DRL)

= at ikke-eftergivelige frontbøjler fra 2002 ikke vil blive monteret på nye køretøjer

= at køretøjerne gradvis udstyres med aktive sikkerhedssystemer

3. BEMÆRKER

- at det ikke forekommer nødvendigt at indgå frivillige aftaler for at foregribe indførelsen af de af EEVC anbefalede foranstaltninger, da det på baggrund af de påtænkte tidsfrister er muligt at handle gennem udstedelse af direktiver

- at den omstændighed, at nye køretøjer vil være udstyret med blokeringsfrie bremsesystemer (ABS) fra 2003, ikke medfører en situation, der er væsensforskellig fra den situation, der er skabt med direktiv 98/12/EF, eftersom køretøjstyper, der typegodkendes efter den 31. marts 2001, skal være udstyret med et sådant bremsesystem, og flere medlemsstater vil gøre det lovpligtigt inden 2004; det samme mål vil i øvrigt kunne opfyldes gennem en ændring af nævnte direktiv

- at Rådet endnu ikke har udtalt sig om det hensigtsmæssige i ud fra såvel et trafiksikker-hedsmæssigt som et energiforbrugsmæssigt synspunkt at foreskrive kørelys (DRL), og at gennemførelsen af en sådan foranstaltning kræver forudgående harmonisering af de tekniske retningslinjer

- at afskaffelsen af ikke-eftergivelige frontbøjler på nye køretøjer ganske vist vil føre til en forbedring af trafiksikkerheden, men at det ville være mere hensigtsmæssigt at forbyde at anvende dem i vejtrafikken, bl.a. ved at sørge for, at de ikke længere kan købes som separat udstyr hos forhandlere af biltilbehør, samt ved at lade bestemmelsen gælde alle nye køretøjer af klasse M1 og N1

4. UNDERSTREGER nødvendigheden af at sikre

- at de påtænkte foranstaltninger får retskraft, og at de er forenelige med de eksisterende forskrifter, især for så vidt angår bestemmelserne om typegodkendelse og standardtypegodkendelse af motorkøretøjer

- at kontrol- og overvågningsprocedurerne er gennemsigtige og ensartede

- at prøvningsorganerne er uafhængige og objektive

- at der hersker fuldstændig konkurrence mellem automobilfabrikanterne ved at hindre markedsføring af motorkøretøjer, der ikke opfylder de fastsatte krav

5. MENER

- at indgåelse af frivillige aftaler fra automobilindustriens side kun kan accepteres, hvis den kan frembyde samtlige disse garantier

- at en eventuel manglende overholdelse af disse aftaler på visse punkter vil føre til en væsentlig forsinkelse i udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af direktiver med henblik på at gøre de ønskede foranstaltninger bindende

6. ACCEPTERER undtagelsesvis princippet om en frivillig aftale, da der dermed hurtigere kan træffes en række foranstaltninger til forbedring af sikkerheden for fodgængere og andre bløde trafikanter

7. ØNSKER med henblik på en hurtig gennemførelse af disse foranstaltninger, at automobil-industriens tilsagn om at bringe nye køretøjstyper og nye køretøjer i overensstemmelse med EEVC's målsætninger, under hensyn til den feasibility-undersøgelse, der skal foretages inden den 1. juli 2004, i påkommende tilfælde implementeres hurtigere.

8. GØR dog sin accept BETINGET af følgende:

· forbud mod ikke-eftergivelige frontbøjler skal gælde alle nye køretøjer i klasse M1 og N1;

· medlemsstaterne inddrages i gennemførelsen af aftalen; de kompetente EF-godkendelsesmyndigheder inddrages i kontrol- og overvågningsprocedurerne; med henblik herpå kan Kommissionen basere sig på den frivillige aftale om nedbringelse af CO2 (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1753/2000/EF af 22. juni 2000);

· Kommissionen anmoder om, at de i aftalen omhandlede foranstaltninger sættes på dagsordenen for WP 29 under FN's Økonomiske Kommission for Europa, så de kan danne teknisk grundlag for et internationalt harmoniseret regulativ om beskyttelse af fodgængere;

spørgsmålet om tvungent kørelys (DRL) udsættes, indtil der er udstukket tekniske retningslinjer; Kommissionen opfordres til at forelægge spørgsmålet om kørelys for Gruppen på Højt Plan vedrørende Færdselssikkerhed

9. KONKLUDERER, at det fortsat går ind for at vedtage bindende direktiver vedrørende alle nye færdselssikkerheds- og miljøbeskyttelseskrav, og at frivillige aftaler ikke må blive til en proces, der sætter de politiske instanser, som er ansvarlige over for offentligheden, ud af spil-let

10. OPFORDRER Kommissionen til som supplement til foranstaltningen med afskaffelse af frontbøjler snarest muligt at foreslå en ændring af direktiv 74/483/EØF samt til at undersøge mulighederne for på mellemlang sigt at forbyde, at de anvendes i vejtrafikken

11. OPFORDRER ligeledes Kommissionen til at fortsætte udarbejdelsen af direktiver, der kan supplere og om nødvendigt træde i stedet for frivillige aftaler."

FØDEVAREAUTORITETEN

Rådet noterede sig situationsrapporten om forslaget om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

Formanden orienterede om denne sag, der på nuværende tidspunkt er under andebehandling i Europa-Parlamentet, herunder om de uformelle møder med Europa-Parlamentets repræsentanter. Meningen med disse møder er at tilnærme Rådets og Europa-Parlamentets holdninger mest muligt til hinanden, således at de to institutioner kan nå til enighed og forligsproceduren undgås, og sagen således kan afsluttes inden årets udgang.

FORBRUGERNES GÆLDSÆTNING - Rådets konklusioner

Rådet vedtog en resolution om kredit og gældsætning hos forbrugerne.

Kommissær David BYRNE gentog, at Kommissionen havde til hensigt at stille forslag om en revision af direktivet om forbrugerkredit, som vil bidrage til at forbygge risikoen for en for stor gældsætning.

Rådet, der har dette in mente:

"1. KONSTATERER, at den del af forbruget, der er finansieret ved en eller anden form for kredit, fortsat er stigende;

2. KONSTATERER, at denne kreditstigning, der er langt højere end væksten i BNP, er medvirkende til sidstnævntes vækst;

3. BEKRÆFTER SIT ØNSKE OM at gennemføre et indre marked for finansielle tjenesteydelser og harmonisere lovgivningerne på dette område med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;

4. KONSTATERER, at såvel en sådan harmonisering af lovgivningerne vedrørende grænseoverskridende finansielle transaktioner i detailleddet som indførelsen af den fælles valuta og udviklingen af nye teknologier også har til formål og som virkning at fremme udviklingen af de grænseoverskridende kredittransaktioner;

5. KONSTATERER, at selv om kredit fungerer som drivkraft for den økonomiske vækst og for forbrugernes velfærd, udgør den også en risiko for kreditgiverne og en trussel om meromkostninger og insolvens for et stigende antal forbrugere;

6. KONSTATERER, at uforholdsmæssig stor gældsætning berører et betydeligt og stadig større antal forbrugere i alle medlemsstaterne;

7. KONSTATERER, at denne uforholdsmæssig store gældsætning i de fleste tilfælde skyldes en stigende usikkerhed med hensyn til forekomsten og forudsigeligheden af indtægtsudsving;

8. KONSTATERER, at selv om den uforholdsmæssig store gældsætning ikke udelukkende består af kreditrelateret gæld, hænger den dog i de fleste tilfælde sammen med forekomsten af kreditter og i særdeleshed forbrugerkreditter;

9. KONSTATERER, at oplysningerne om gældsætning og uforholdsmæssig stor gældsætning på trods af Kommissionens arbejde ikke desto mindre fortsat er utilstrækkelige, navnlig fordi der ikke findes en systematisk undersøgelse af uforholdsmæssig stor gældsætning som følge af, at dataene ikke er sammenlignelige, når de foreligger i medlemsstaterne, og fordi der ikke findes en harmoniseret definition af uforholdsmæssig stor gældsætning;

10. KONSTATERER, at ti medlemsstater i Den Europæiske Union i dag har en særlig lovgivning vedrørende kollektiv gældsafvikling for så vidt angår den sociale, juridiske og økonomiske behandling af forbrugere med en uforholdsmæssig stor gældsætning, hvorimod de almindelige inddrivelsesprocedurer fortsat er gældende i de øvrige medlemsstater;

11. KONSTATERER følgelig, at forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvordan en uforholdsmæssig stor gældsætning behandles såvel forebyggende som socialt, juridisk og økonomisk, kan stille de europæiske forbrugere og kreditgiverne meget forskelligt;

12. FINDER, at man - i betragtning af dels Det Europæiske Fællesskabs ønske om at udvikle grænseoverskridende virksomhed for så vidt angår finansielle tjenesteydelser dels det stigende omfang af fænomenerne gældsætning og uforholdsmæssig stor gældsætning - på fællesskabsplan kunne overveje at træffe foranstaltninger, som skal forebygge uforholdsmæssig stor gældsætning under hele den egentlige kreditcyclus, som supplement til de foranstaltninger, der skal fremme denne udvikling af grænseoverskridende kredit;

13. NOTERER SIG, at Kommissionen i forlængelse af de gennemførte undersøgelser og høringer har til hensigt i forbindelse med revisionen af direktivet om forbrugerkredit at foreslå en vis harmonisering af forebyggende foranstaltninger vedrørende bestemmelserne om orientering af debitorer, kreditgiveres ansvar, erstatning og omkostninger i tilfælde af manglende opfyldelse af en aftale og den rolle, som personer eller selskaber, der fungerer som mellemled i forbindelse med kreditgivning, spiller;

14. FINDER, at et eventuelt fællesskabssamarbejde om undersøgelse og forebyggelse af uforholdsmæssig stor gældsætning bør baseres på regelmæssige og nøjagtige oplysninger af såvel statistisk som økonomisk, juridisk og sociologisk art, som vil kunne bygge på især de statistikker, der indsamles i forbindelse med arbejdet med indikatorerne for fattigdom og social udstødelse og for indkomster og levevilkår;

15. OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til så hurtigt som muligt at undersøge, hvordan man kan sikre en overvågning af udviklingen i forbrugernes gældsætning og uforholdsmæssig store gældsætning på det indre marked gennem en udveksling af oplysninger på fællesskabsplan, navnlig om gældsætningens omfang og om god praksis;

16. OPFORDRER Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at virkeliggøre disse målsætninger.

INDDRAGELSE AF FORBRUGERNE I DET INDRE MARKED

Rådet påhørte formandskabets orientering om to nyligt afholdte møder med følgende emner: "Inddragelse af forbrugerne i det indre marked" og "Forbrugerkredit og fællesskabsharmonisering".

Det første møde, der fandt sted den 4.-6. oktober d.å. i Bruxelles omhandlede aspekter som f.eks. produktsikkerhed, forbrugerorganisationers rolle, de nye regler for disse organisationer og et etisk forsvarligt og bæredygtigt forbrug.

Det andet møde, nemlig kollokviet i Charleroi den 13. og 14. november 2001, blev afviklet med deltagelse af 300 repræsentanter for kreditinstitutioner, sociale organisationer og forbrugerorganisationer fra 26 europæiske lande. Dette kollokvium konkluderede bl.a., at der er et væsentligt behov for et nyt europæisk direktiv på forbrugerkreditområdet, og at oprettelse af et europæisk gældsætningsobservatorium er ønskeligt.

Den spanske delegation annoncerede i sin egenskab af kommende formandskab afholdelsen af en forbrugernes dag den 15. marts 2002, der skal indlede en dialog med forbrugernes repræsentanter, som burde gøre det muligt at tage kommende udfordringer på dette område op.

GRØNBOG OM FORBRUGERBESKYTTELSE I DEN EUROPÆISKE UNION

Efter at kommissær David BYRNE havde forelagt hovedelementerne i Grønbog om Forbrugerbeskyttelse i Den Europæiske Union for Rådet, udvekslede det kort synspunkter herom.

Rådet understregede betydningen af at styrke forbrugerbeskyttelsen og udtrykte tilfredshed med Kommissionens initiativ, der tilstræber at inddrage alle berørte parter gennem en offentlig høring.

Der erindres om, at grønbogen har til formål at iværksætte en offentlig undersøgelse, der skal indkredse hovedlinjerne på vejen mod en bedre forbrugerbeskyttelse. Kommissionen opfordrer de berørte parter til at fremkomme med kommentarer inden den 15. januar 2002. Mere præcist opfordres de til at tilkendegive deres mening om de største hindringer, som forbrugere og virksomheder møder som følge af forskelle mellem de nationale regelsæt for rimelig handelspraksis på det indre marked, samt om nødvendigheden af en eventuel reform af forbrugerbeskyttelsen.

FORENKLING AF GÆLDENDE BESTEMMELSER

Rådet noterede sig de af kommissær Frits BOLKESTEIN forelagte oplysninger om status for arbejdet med at forbedre og forenkle gældende bestemmelser, både på fællesskabsniveau og på nationalt niveau, og tog positivt imod rapporten fra Den Rådgivende Gruppe på Højt Plan (Mandelkerngruppen), der blev nedsat i november 2000 af ministrene med ansvar for den offentlige forvaltning.

Rådet afventer med stor interesse det høringsdokument herom, som Kommissionen forelægger på Det Europæiske Råd i Laeken, og som ifølge kommissær Frits BOLKESTEIN skal danne grundlaget for udarbejdelse af en handlingsplan, der skal foreligge inden juli 2002.

EF-PATENTER

Rådet havde en lang debat om de forskellige aspekter ved EF-patentprojektet, navnlig om sprogordningen og de nationale patentmyndigheders rolle i forhold til Den Europæiske Patentmyndighed i München. Trods de udfoldede anstrengelser var det ikke muligt at nå til enighed på denne samling i Rådet.

Under disse omstændigheder lovede formandskabet at overveje, hvordan arbejdet bedst kan fortsættes, således at man kan nå til enighed om hele sagen på et senere tidspunkt.

FORSIKRINGSMÆGLERVIRKSOMHED

Rådet kom med enstemmighed til politisk enighed om vedtagelse af en fælles holdning til direktivet om forsikringsmæglervirksomhed. Den formelle vedtagelse finder sted efter jurist-lingvisternes endelige gennemgang af teksten.

For så vidt angår især de faglige krav, enedes Rådet om, at alle forsikrings- eller genforsikringsmæglere skal være dækket af en erhvervsansvarsforsikring mod erstatningsansvar for pligtforsømmelse med en risikodækning på op til 1 000 000 EURO pr. skadestilfælde og 1 500 000 EURO for det samlede antal skadestilfælde inden for ét år.

Der erindres om, at direktivforslaget opstiller et regelsæt, som skal sikre et højt professionelt niveau og høj kompetence hos forsikringsmæglere. Et enhedssystem til registrering af forsikringsmæglere vil gøre det lettere for dem at udøve deres virksomhed på tværs af grænserne, hvilket indgår i det indre markeds målsætninger. Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser, der garanterer forsikringstagerne et højt beskyttelsesniveau.

Forslaget skal endvidere sikre, at personer (fysiske eller juridiske), der går ind i eller allerede udøver forsikrings- eller genforsikringsmæglervirksomhed, registreres på grundlag af mindstekrav til faglige kvalifikationer. Medlemsstaterne kan supplere de i direktivet omhandlede krav, men udelukkende kravene til de mæglere, som de registrerer. Udkastet indeholder endvidere minimumskrav vedrørende de nærmere bestemmelser for indholdet i de oplysninger, som forsikringsmæglere skal give deres kunder.

OFFENTLIGE INDKØB - STATUS

- INDGÅELSE AF OFFENTLIGE INDKØBSKONTRAKTER, OFFENTLIGE TJENESTEYDELSESKONTRAKTER OG OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSKONTRAKTER SAMT INDGÅELSE AF KONTRAKTER OM VAND- OG ENERGIFORSYNING SAMT TRANSPORT

Rådet noterede sig formandskabets situationsrapport om denne højt prioriterede sag samt kommissær Frits BOLKESTEINs kommentarer.

Der erindres om, at ajourføring af lovgivningen om offentlige indkøb er en sag, som Fællesskabet prioriterer meget højt, hvilket er blevet bekræftet på topmøderne i Lissabon og Stockholm. Ifølge konklusionerne fra sidstnævnte topmøde, bør de to direktiver vedtages inden udgangen af 2001.

Kommissionen forelagde i juli 2000 Rådet to forslag til Rådets direktiv med henblik på en modernisering af den juridiske ramme for indgåelse af offentlige kontrakter, nemlig

· et "klassisk" direktiv for indkøbs-, tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter

· et "sektor"direktiv om indgåelse af offentlige indkøbskontrakter i vand- og energiforsynings- samt transportsektoren.

Der er i mellemtiden sket betydelige fremskridt med det "klassiske" direktiv i Rådets kompetente organer. Under hensyn til, at Rådet stadig afventer Europa-Parlamentets udtalelse, og til kompleksiteten i de problemer, der skal løses, har det imidlertid ikke været muligt at forelægge en tekst, der kan opnås enighed om.

GRÆNSEOVERSKRIDENDE BETALINGER I EURO

Rådet kom, idet den østrigske delegation dog stemte imod, til politisk enighed om en fælles holdning om forslaget til forordning om grænseoverskridende betalinger i euro.

Denne enighed blev opnået på grundlag af formandskabets kompromisforslag som ændret under ministrenes debat. Den fælles holdning vil blive vedtaget på en kommende samling i Rådet efter den sædvanlige endelige udformning af teksten.

Forordningen, som Europa-Parlamentet endnu skal give sin tilslutning til i forbindelse med den fælles beslutningstagningsprocedure, skal sideløbende med indførelsen af euroen den 1. januar 2002 bringe bankgebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro ned på det niveau, der praktiseres for transaktioner i euro på nationalt plan.

Kompromiset omhandler navnlig ikrafttrædelsesdatoer for gebyrer for grænseoverskridende betalinger og overførsler i euro, idet:

- gebyrer, som et institut opkræver for grænseoverskridende elektroniske betalinger i euro på indtil 12 500 EUR fra den 1. juli 2002 skal være de samme, som opkræves for tilsvarende betalinger i euro inden for den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende, og

- gebyrer for grænseoverskridende pengeoverførsler i euro op til nævnte beløb fra den 1. juli 2003 skal være de samme, som opkræves for sådanne overførsler inden for den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende

- dette beløb fra den 1. januar 2006 hæves til 50 000 EUR.

Kompromiset omfatter endvidere andre fællesskabsvalutaer end euroen, idet det bestemmes, at forordningen ligeledes skal gælde for grænseoverskridende betalinger, der foretages i en anden medlemsstats valuta, hvis denne medlemsstat meddeler Kommissionen sin beslutning om at udstrække anvendelsen til at omfatte sin valuta.

Endelig tager kompromiset, for så vidt angår medlemsstaternes indberetningspligt til brug for betalingsbalancestatistikken, højde for eventuelle konsekvenser for virksomhederne.

FORSYNINGSPLIGTYDELSER - Rådets konklusioner

Rådet noterede sig dels en rapport fra Kommissionen til Det Europæiske Råd i Laeken om forsyningspligtydelser, navnlig for så vidt angår fællesskabsrammen for tildeling af statsstøtte, dels Det Europæiske Råds stillingtagen i den forbindelse, nærmere betegnet til liberaliseringen og konkurrencens positive virkninger for tjenesters kvalitet i almindelighed samt for forsyningspligtydelsers i særdeleshed.

Rådet vedtog nedenstående konklusioner, der fremsendes til Det Europæiske Råd i Laeken.

"Rådet,

SOM ER OPMÆRKSOM PÅ forsyningspligtydelsernes væsentlige rolle og deres afgørende betydning for borgerne og forbrugerne samt for den territoriale og sociale samhørighed;

SOM HENVISER TIL de tre principper, Kommissionen fastlagde i sin meddelelse af 20. september 2000( 1);

SOM ERINDRER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice, især med hensyn til spørgsmålet om, hvordan der kan sikres større forudsigelighed og retssikkerhed ved anvendelsen af konkurrenceretten i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, samt den erklæring om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, der er knyttet som bilag til ovennævnte konklusioner;

1. SER POSITIVT PÅ Kommissionens rapport om forsyningspligtydelser( 2), der er blevet forelagt i overensstemmelse med ovennævnte konklusioner;

2. NOTERER SIG MED TILFREDSHED, at Kommissionen agter at øge sikkerheden og forudsigeligheden af de retlige rammer ved anvendelsen af statsstøttereglerne på forsyningspligtydelser;

- PÅSKØNNER, at Kommissionen som et første skridt har til hensigt i nær fremtid i tæt samarbejde med medlemsstaterne at fastsætte overordnede EF-retningslinjer for statsstøtte til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, hvorved det bl.a. vil blive præciseret, under hvilke betingelser kompenserende foranstaltninger falder uden for statsstøttereglerne;

OPFORDRER Kommissionen til i lyset af og på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af disse retningslinjer snarest og i tæt samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde forslag til en forordning med henblik på at fritage visse former for støtte på dette område fra pligten til forudgående anmeldelse, idet der tages hensyn til sektorspecifikke træk;

- OPFORDRER Kommissionen til at aflægge rapport til Rådet om udarbejdelsen af en sådan forordning med henblik på Det Europæiske Råds møde i København.

3. TILSKYNDER Kommissionen til overalt, hvor det er muligt, at forfølge det samme mål om at sikre større retssikkerhed og forudsigelighed ved anvendelsen af det indre markeds regler på forsyningspligtydelser;

4. ER ENIGT I behovet for en effektiv og dynamisk evaluering på EF-plan af konkurrencevirkningerne og udførelsen af forsyningspligtydelser under behørigt hensyn til særlige nationale, regionale og lokale forhold og beføjelser;

- FINDER, at evalueringen skal foregå inden for bestående strukturer, navnlig gennem horisontal rapportering og sektorrapportering og inden for rammerne af Kommissionens Cardiff-rapport om økonomiske reformer, og at den bør omfatte markedets opbygning og tjenesternes udførelse, herunder beskæftigelsesaspekter, en økonomisk og samfundsmæssig vurdering af forpligtelser i forbindelse med offentlige tjenester og borgernes og forbrugernes holdninger til udførelsen af forsyningspligtydelser og liberaliseringens indflydelse på disse ydelser;

- TILKENDEGIVER i den forbindelse sin tilfredshed med, at Kommissionen vil forelægge en meddelelse om evalueringsmetoder;

5. UNDERSTREGER Lissabon-strategiens betydning for udførelsen af forsyningspligtydelser;

6. NOTERER SIG, at Kommissionen vil overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at konsolidere og specificere de principper vedrørende forsyningspligtydelser, der ligger til grund for traktatens artikel 16, i et rammedirektiv under behørigt hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte berørte sektorer, og SER FREM TIL resultatet af disse overvejelser;

7. BEKRÆFTER, at det fortsat vil være meget opmærksom på forsyningspligtydelser i forbindelse med den igangværende proces med økonomiske reformer og udbygning af det indre marked.

DE TRE FORMANDSKABERS (BELGIEN, SPANIEN OG DANMARK) FÆLLES ARBEJDSPROGRAM

Rådet tog ajourføringen af de tre formandskabers fælles arbejdsprogram for det indre marked, forbrugerpolitik og turisme indtil udgangen af 2002 til efterretning.

Rådet bemærkede navnlig den vægt, der, både for så vidt angår den nye lovgivning som på det ikke lovgivningsmæssige område, lægges på borgernes, forbrugernes og de små og mellemstore virksomheders udbytte af et velfungerende indre marked.

FORELÆGGELSE VED KOMMISSIONEN

- RESULTATTAVLE FOR DET INDRE MARKED, STRATEGI FOR TJENESTEYDELSER OG REVISION AF STRATEGIEN FOR DET INDRE MARKED

Rådet påhørte Kommissionens forelæggelse bl.a. for så vidt angår den nye udgave af resultattavlen, som viser de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det indre markeds mål (november 2001-udgaven).

Rådet erindrede navnlig om målsætningen om, at medlemsstaterne i foråret 2002 højst må mangle at gennemføre 1,5% af direktiverne vedrørende det indre marked i national ret; dette mål blev fastsat af Det Europæiske Råd i Stockholm. Rådet glædede sig over de fremskridt, der er gjort i den forbindelse. Da 10% af direktiverne endnu ikke er gennemført i national ret i alle medlemsstater, understregede Rådet betydningen af at fortsætte indsatsen og erklærede, at det havde til hensigt aktivt at søge at nå det mål, som Det Europæiske Råd havde fastsat.

EVENTUELT

- DATABESKYTTELSE - GENNEMFØRELSE AF DIREKTIV 95/46

Den svenske delegation gjorde Rådet opmærksom på de vanskeligheder, der i Sverige er med at gennemføre direktivet om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Kommissær Frits BOLKESTEIN meddelte, at Kommissionen havde til hensigt at forelægge en generel vurdering af gennemførelsen af direktivet i slutningen af 2002.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

DET INDRE MARKED

- Afgørelser om EF's tilslutning til FN/ECE's regulativer

Rådet vedtog afgørelsen om bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at bidrage til at fastlægge prioriteterne for arbejdet i verdensforumet for harmonisering af regulativer for motorkøretøjer under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) inden for rammerne af aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer ("Parallelaftalen")

BESKIKKELSER

- Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Rådet vedtog afgørelser om beskikkelse af følgende medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg:

- Inger SOLDÉUS beskikkes som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Sture LINDMARK for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002;

- Elly KJEMS HOVE beskikkes som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Helle BUNDGAARD for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002.

- Ingrid JERNECK beskikkes som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Aina Margareta REGNELL for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002.

- Laurent GENSOU beskikkes som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Bernard MALIBIRADE for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002.

- K.B. van POPTA beskikkes som medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som efterfølger for Colin LUSTENHOUWER for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2002.

FORBINDELSERNE MED UKRAINE

- Videnskabs- og Teknologicentret (USTC)

Rådet godkendte ændringen af artikel XIII i Videnskabs- og Teknologicentrets statut.

________________________

Footnotes:

( 1) 12022/00 CONSOM 54 MI 122 CAB 9 - KOM(2000) 580.

( 2) 13235/01 MI 156 ECO 296 CONSOM 87 - KOM(2001) 598.